HOLD START
TRAILER – B/E
Prisliste for kørekort til Trailer B/E:
Lovpakken indeholder:
6 lektioner på vej
4 teori lektioner
Pris: kr. 5.990,-
Derudover skal du regne med følgende udgifter:
Lægeattest hos egen læge ca. 500,-
Pasfoto: ca 100,-
Gebyr til Færdselsstyrelsen for praktisk prøve 360,-
Ekstra kørelektioner 650,- pr. lektion (45 min)
LOVKRAV TIL KØREKORTET
Reglerne til trailer kørekort, er egentlig meget simple, skal du have mere på krogen end 750kg, og vejer dit vogntog mere end 3500 kg, så skal du have et B/E kørekort. Husk man regner altid med de tilladte total vægte, så det betyder intet om traileren er tom eller fyldt. Når du så har fået dit trailer kørekort, så er det lige pludselig den faktiske totalvægt der gælder!
Hvis du er fra et firma, så kontakt os for muligheden for at vi kommer ud i jeres firma og afholder teorien, kørelektionerne kan også arrangeres med start hos jer. Vi glæder os til at hjælpe dig med dit trailer kørekort!
TRAILERENS TEKNIK
Her kan du læse og se om trailerens teknik. Det kan der blive stillet spørgsmål til, når du skal til den praktiske prøve.
Generelt
Inden køreprøven starter, har vi frakoblet traileren og har placeret bilen bag traileren. Ved køreprøvens start vil den sagkyndige kontrollere din lektionsplan og ansøgning om kørekort. Han vil også bede om dit kørekort. Hvis dit kørekort ikke er af kreditkorttypen, skal han også se dit pas. Du vil nu blive bedt om at sammenkoble vogntoget. Jeg er behjælpelig med at vise, hvor meget afstand der er mellem bilen og traileren, når du bakker. Når bilen holder sådan at vogntoget kan sammenkobles, forlader jeg scenen. Du kan først melde vogntoget klar til kørsel, når du har sikret dig:
- at kugleskålen sidder forsvarligt sammen med kuglehovedet
- at springwire og strømstik er monteret
- at parkeringsbremsen er lagt ned
- du har kontrolleret at lygterne er hele, rene og virker.
Derefter har den sagkyndige 3-4 spørgsmål om fx: trailerens bremser, dæk og andre bærende dele, sammenkoblingens lovlighed, placering af lasten og sikringen af presenningen. Alle disse emner bliver grundigt gennemgået i teoriundervisningen. Med denne teoribog har du muligheden for at repetere de vigtigste ting.
Påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på mere end 750 kg, skal være udstyret med bremser. I stort set alle tilfælde vil det være påløbsbremser.
Når bilen bremser, vil stødstangen blive presset lidt sammen, da traileren vil prøve at fortsætte fremad. Denne sammenpresning gør, at der bliver trukket i bremsestangen, som via metalwirer aktiverer bremserne.
Stødstangen er bygget sammen med en støddæmper, så traileren bremser blødt og ikke i ryk. For at kontrollere stødstangen, køres vogntoget frem med 15-20 km/t. Der bremses bestemt op og bilens parkeringsbremse aktiveres. Stødstangen må ikke være presset helt sammen, hvilket bedømmes ved at mærke efter med fingrene. Under opbremsningen må traileren ikke støde til bilen, altså ingen ryk.
Bremsestangen skal være lige og uden større rusttæringer.
Trailerens parkeringsbremse skal kunne holde traileren standset på en hældning på op til 18 %. For at kontrollere parkeringsbremsen, aktiveres den og man forsøger at trække traileren med bilen. Dette må kun kunne lade sig gøre med betydelig modstand.
Alle lygter skal være hele, rene og virke Påhængskøretøjer med en bredde på over 1,6 meter, skal udover hvide fremadvendende reflekser, være udstyret med hvide positionslygter.
Påhængskøretøjer skal altid være udstyret med gule sidereflekser. Hvis koblingslængden overstiger 6 meter, skal påhængskøretøjet være udstyret med gule sidemarkeringslygter med indbygget refleks.
Alle påhængskøretøjer må være udstyret med sidemarkeringslygter med indbygget refleks.
Nummerpladelygterne skal belyse nummerpladen med hvidt lys, så nummerpladen kan aflæses på 20 meters afstand.
Blinklygter skal blinke med gult lys 1-2 gange pr. sekund, og skal kunne ses i kraftigt sollys.
Baglygter, sidemarkeringslygter, markeringslygter og positionslys skal kunne ses på 300 meters afstand.
Bremselys, skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne (3,5 til 5 gange kraftigere)
Markeringslygter med rødt lys bagud og hvidt lys fremad, må kun monteres på påhængskøretøjer, der mindst er 1,8 meter brede.
Hvis påhængskøretøjet er over 2,1 meter bredt, skal det være forsynet med markeringslygter. Bagud vendende reflekser skal være røde, trekantede med spidsen opad, hele og rene, og forsynet med godkendelsesmærke. Fx ”e9”. Til køreprøven kontrolleres, om nævnte lygter virker.
Skal være pumpet op til det dæktryk, som fabrikanten af påhængskøretøjet foreskriver.
Mønsterdybden skal være minimum 1,6 mm, hvilket undersøges med de slidindikatorer, der er indbygget i dækkets mønster.
Dækket må ikke være beskadiget, dvs. der må ikke være buler eller dybe rifter. Fælgen må heller ikke være bulet.
Svejsninger kontrolleres for brud og rustdannelse. De steder, hvor de bærende dele er boltet sammen, kontrolleres at boltene sidder fast. Rust omkring bolthoveder tyder på brud, eller at boltene har løsnet sig.
Vanger, aksler og trækstænger må ikke være deformerede. Overfladerust er tilladt, men ikke dybere tæringer.
Der må ikke være væsentligt slør i selve sammenkoblingen mellem kuglehovedet og kugleskålen.
Hvis trailerens næsehjul bruges til at kontrollere dette, vil man kunne konstatere, at der er ca. 1 mm mellem kuglehovedet og kugleskålen. Dette er for at sikre indbyrdes bevægelighed.
Bilens anhængertræk skal være forsvarligt monteret.
Skal være sikret, så den ikke blæser af eller blafrer unødigt under kørsel.
Et påhængskøretøj må med eller uden læs højst være 2,55 meter bredt. Hvis gods rager længere ud over køretøjets side end 15 cm, skal det afmærkes. Det gælder også, hvis gods rager mere end 1 meter ud over køretøjets bagende.
Afmærkningen kan foretages med en hvid klud. Hvis kørslen er erhvervsmæssig, skal afmærkningen ske med en hvid cylinder med røde reflekser.
Ved kørsel i lygtetændingstiden, skal både private og erhvervsdrivende foretageafmærkning med cylinder. Den skal forsynes med rødt lys bagud og hvidt lys fremad.
Et påhængskøretøj må højst være 70 cm bredere end det trækkende køretøj. Dvs. hvis bilen er 180 cm bred (ex spejle), må påhængskøretøjet højst være 250 cm bredt.
Påhængskøretøjet må være 12 meter langt. Det trækkende køretøj må være 12 meter langt.
Det samlede vogntog må dog højst have en længde på 18,75 meter. Der må højst være 2 meter fra bilens bagerste punkt, til påhængskøretøjets forreste punkt, fx gaskasse eller for fjæl.
Påhængskøretøjet må højst være 4 meter højt.